Lørdag den 4. september kl. 14 åbnede Langå Hundeskov efter 3 års arbejde.
Hundene har fået ikke mindre end 10.000 kvm skov at boltre sig i og et græsareal på 2.800 kvm. Stierne er handicapvenlige, så man kan komme rundt – også som gangbesværet og i kørestol. Hundeskoven ligger på Mosevej – lige efter Rensningsanlægget. Læs mere om projektet og støtteforeningen på foreningens facebookside.