Efter flere ærgerlige forsinkelser har Randers kommune nu skrevet kontrakt i forbindelse med etablering af Stibroen fra stationsbroen til Skovlystvej.
Inden længe går entreprenøren i gang med de indledende arbejder i forbindelse med etableringen.
Arbejdet forventes afsluttet medio november 2019.
Inden man når så langt, er der en række ting, der skal udføres på stedet:
Uge 10: Arealet ryddes i nødvendigt omfang, så fundamenter til broen kan støbes. Der ryddes ikke mere af den eksisterende beplantning end højest nødvendigt
Uge 11 – 21: Fundamenter til broens 10 søjler støbes på stedet
Uge 10 – 35: Fremstilling af broelemeter på værksted
Uge 35 – 40: Opsætning af bro på stedet
Uge 39 – 47: Afsluttende arbejder
Det kan ikke undgås, at arbejdet vil give gener i området, men der er forhåbentlig forståelse for, at det undertiden skal være skidt, før det kan blive godt.
Hvis du har spørgsmål til projektet, så kontakt vejeogtrafik@randers.dk
Indlægget suppleret 11.3.2019/ln