Gudenåkommunerne har udgivet en ny hjemmeside om Gudenåen og dens oplevelser – oplevgudenaa.dk. Der findes allerede sider om Gudenåen – men ingen, der præsenterer Gudenåens oplevelser.
En af de andre sider, der findes om Gudenåen, hedder videnomgudenaaen.dk – den handler om Gudenåen som vandløb og rummer en masse viden om, hvordan vandet bevæger sig, klimaforandringer m.v.
Det nye hjemmeside henvender sig til alle, der gerne vil opleve Gudenåen, hvad enten man er borger eller turist. Siden er derfor blevet til i samarbejde med bl.a. VisitAarhus og er oversat til både engelsk og tysk.
På siden præsenteres også Gudenåens byer – herunder Langå, hvor der henvises til langaa.dk.