Lokalrådet: Langå i udvikling

Langå i Udvikling er borgernes eget initiativ til at udvikle og gøre Langå endnu mere attraktiv, både for dem, der bor her og for dem, som overvejer at flytte hertil

Find os på Facebook

Kontakt Langå i Udvikling

Bestyrelsen for Langå i Udvikling

Formand: Kirsten Haslund
Sekretær: Vicki Buhl Lausen
Kasserer: Leif Mårtensson
Medlemmer:
Inga Lindberg
Johannes Witten Heil
Suppleant: Ida Marie Lebech

 

Arbejdsopgaver

Langå i Udvikling fungerer som paraply for arbejdsgrupper.

Har du en ide, du gerne vil føre ud i livet?
Så har du mulighed for at få skabt en arbejdsgruppe i LIU regi, som du kan bruge bl.a. til at søge penge til formålet. Dette er alternativ til at oprette selvstændig forening med eget CVR og konto.

Nuværende arbejdsgrupper:

  • Vandtårnsgruppen
  • Frimærket, Langås nye grønne mødested
  • Kommunikationsgruppen

Opgaver og initativer:

  • Arrangere borgermøder eller som i 2025 et kursus for byens foreninger i kommunikation
  • Medvirke til Frimærkets kursus om Skovhaver.
  • Vedligeholde dettte website

Det står bestyrelsen frit for at tage nye initiativer til gavn for Langå og foreningslivet.

Det sker, at kommunen henvender sig til LIU og omvendt.

Vi holder generalforsamling i foråret med forskellige arrangementer i tilknytning hertil. Senest har adskillige foreninger præsenteret deres virke ved generalforsamlingerne.

Bestyrelsen afgør selv antal møder årligt.

LIU står åbent for initiativer og vil meget gerne have flere med i arbejdet!

Vedtægter for LiU

§1) Foreningens navn er Langå i Udvikling, kort: LIU

§2) Foreningens hjemsted og virkeområde er Langå 8870
stk.2 Foreningens adresse er hos den til enhver tid siddende formand

§3)Foreningens formål er at:
Fungere til støtte for den fortsatte udvikling af Langå og borgerinddragelse
Søge medindflydelse i anliggender, som vedrører Langå
Være mellemled mellem Langås borgere og Randers Kommune
Koordinere, vejlede og støtte arbejdsgrupper omkring delprojekter
Være platform for møder mellem borgere og foreninger i Langå
LIU er en almennyttig, partipolitisk uafhængig og ikke kommerciel forening

§4) Medlemskab : Borgere i Langå 8870 samt foreninger og virksomheder i Langå, der
kan tilslutte sig foreningens formål, har ret til at deltage i arbejdsgrupper under LIU og gøre
deres indflydelse gældende ved fremmøde på generalforsamling. Borgere med bopæl
udenfor 8870 er velkomne, men har ikke stemmeret.

§5) Projekter i regi af LIU skal forlods godkendes af bestyrelsen

§6) Økonomi og regnskab Aktiviteter i LIU finansieres via offentlige tilskud, private bidrag
og evt. indtægtsgivende aktiviteter. Kassereren fører regnskabet, der efter afslutning
godkendes af bestyrelsen og efter foretaget revision fremlægges på generalforsamlingen
til godkendelse.

§7) Tegningsregel : Foreningen tegnes af formand, sekretær og kasserer tilsammen eller
ved en af disses forfald af de to øvrige samt 2 bestyrelsesmedlemmer.

§8) Generalforsamling
stk. 1 Generalforsamlingen er LIU`s øverste myndighed
stk. 2 Ordinær generalforsamling afholdes en gang årligt inden udgangen af juni måned.
stk. 3Adgang til generalforsamlingen har alle interesserede med eller uden stemmeret. (se §4)
stk. 4 Der indkaldes med mindst 4 ugers varsel. Der annonceres lokalt ved opslag i byen
og på Langås lokalsider. Forslag til behandling på forsamlingen skal være formanden i
hænde senest 14 dage før afholdelsen. Dagsorden, revideret regnskab og forslag til
behandling offentliggøres senest en uge inden generalforsamlingen.
stk. 5 Hver borger, forening eller virksomhed med adresse indenfor 8870 har en stemme
og en taleret.
stk. 6 Der kan kun stemmes ved personligt fremmøde, ikke ved fuldmagt.
stk.7 Beslutninger tages ved simpel stemmeflerhed.
Stk.8 Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal som minimum indeholde flg.

Punkter:
1) Valg af dirigent
2) Valg af referent og to stemmetællere
3) Beretning
4) Bestyrelsens forslag tilfremtidige aktiviteter
5) Indkomne forslag
6) Regnskab
7)fastlæggelse af budget
8)Valg af bestyrelsesmedlemmer for to år samt suppleanter for et år
9) Valg af revisor
10) Evt.

§10)Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes når bestyrelsen finder det nødvendigt eller mindst 25 borgere i 8870 Langå forlanger det med en motiveret dagsorden.
stk.2 Skal afholdes senest 5 uger efter begæringens modtagelse
stk.3 Hvad angår indkaldelse, mødets ledelse, stemmeret og afstemning gælder samme bestemmelser som for ordinær generalforsamling.

§11) Bestyrelsen Består af 4-7 medlemmer og op til 2 suppleanter
stk.2 Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand, sekretær og kasserer
stk.3 Bestyrelsesmedlemmer vælges på den ordinære generalforsamling for 2 år af
gangen, 4 vælges i ulige år, 3 i lige år, suppleanter for et år med ret til at deltage i
bestyrelsesmøder uden stemmeret. Genvalg kan finde sted.
stk.4 Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 3 medlemmer deltager i mødet.
stk.5 I tilfælde af bestyrelsesmedlems udtræden kan bestyrelsen supplere sig selv frem til
næste generalforsamling, hvor den eller de supplerende medlemmer er på valg.
Stk.6 Der afholdes bestyrelsesmøder mindst 4 gange om året og derudover efter behov

§12) Ændring af vedtægter træffes på ordinær eller ekstraordinær generalforsamling ved simpelt stemme flertal. Vedtægtsændringer skal forelægges Randers Kommune til godkendelse.

§13) Opløsning af foreningen kan ske ved 2/3 stemmeflertal på en generalforsamling eller ved simpelt flertal på en ekstraordinær generalforsamling.
Stk.2 Foreningens formue skal ved foreningens opløsning først og fremmest anvendes i overensstemmelse med de forpligtelser, foreningen måtte have overfor Randers Kommune og dernæst til formål af lignende karakter jvnf. foreningens formål.

Visionen

Visionen

Borgernes vision: At skabe sammenhænge
Denne vision er det fælles pejlemærke for udviklingen i Langå. Vi vil skabe sammenhænge ved at:

  • Videreudvikle Langå som en attraktiv og levende boligby i en fantastisk natur
  • Forbinde de forskellige bydele, på tværs af jernbanen, i bymidten, mellem by og natur, mellem Langå og de omliggende byer, imellem foreningerne og borgerne imellem.
  • Udbrede kendskabet til Langås kvaliteter – lokalt for at styrke fællesskabet og bredt for at byde besøgende og nye tilflyttere velkommen.

    Se også  LiU’s gruppe på Facebook

 

Forhistorien

Projektstatus for Langå i Udvikling 2014-2020 – se de mange flotte resultater Langaa i Udvikling 2014 – udviklingsrapporten, hvor det hele begyndte.

Forhistorien

Langå i Udvikling gik ind i en ny fase i foråret 2020. Siden har fokus været på at afholde Det Årlige Borgermøde i efteråret og generalforsamling i foråret. Disse begivenheder benyttes til at sætte fokus på projekter der er i gang i byen, samt at invitere til oplæg og debat, der kan inspirere til fremtidig udvikling.

Langå i Udvikling har tidligere været løftestang for den områdefornyelse, der var i gang fra 2014 til 2020 og som er foregået som et tæt samarbejde mellem borgerne i Langå og Randers kommune.

Områdefornyelsen blev finansieret af Randers kommune samt Udlændinge, Integrations- og boligministeriet med 12 mio. kr.

Der var udpeget 4 hovedprojekter for perioden 2015-2020. Se hele programmet:

Områdefornyelsesprogram for Langå

Forsøgsprojekt: Som en del af den igangværende områdefornyelse havde Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter bevilget 4,5 mio. kr. til et særligt forsøgsprojekt i Bredgade, hvor målet er at borgerne og kommunen i fællesskab arbejder med at gøre Bredgade til en attraktiv hovedgade. Dette projekt løb fra 2015 – 2018.

Indlæg om “Langå i Udvikling”

Det bobler overalt – status for LiU-projekterne 12. august 2015

Det bobler overalt – status for LiU-projekterne 12. august 2015

LiU statusmøde august 2015 Den 12. august 2015 blev der holdt statusmøde om de aktive projekter i Langå i Udvikling. Fra LiU's bestyrelse deltog: Jim Davidsen, Dorthe Nielsen, Iben Sønderup, Leif Mårtensson og Kirsten Haslund. Lou Næraa og Poul Herrstrøm var desværre...

Det bobler videre i Bredgade – workshop 11. august 2015

Det bobler videre i Bredgade – workshop 11. august 2015

"Vores Bredgade" får hovedrollen i et stort eksperiment, der bobler over den 28. august 2015 i Langå - vil du være med? Første planlægningsworkshop blev afholdt den 8. juli 2015 (se deltagerlisten ) Den næste bliver den 11. august kl. 17-20 i Kulturhuset i Langå og...

Nyt fra Langå i Udvikling 24. juni 2015

Nyt fra Langå i Udvikling 24. juni 2015

Det største punkt på Bestyrelsesmødet den 24. juni var planerne om festen for "Vores Bredgade" den 28.8. i år og de mange aktiviteter i den forbindelse; se også nyheden  Det bobler i Bredgade . Gudenåprojektet, Langå Marina, skal skaffe mange penge via fonde; man skal...

Det bobler i Bredgade

Det bobler i Bredgade

"Vores Bredgade" får hovedrollen i et stort eksperiment, der bobler over den 28. august 2015 i Langå - vil du være med? Sæt kryds i kalenderen: 8. juli, kl. 17-20 i Kulturhuset: Kick-off workshop for nysgerrige Tilmelding til Mia.Norlund.Jensen@randers.dk 24. - 27....

Open by Night den 29. maj – LiU på pletten

Open by Night den 29. maj – LiU på pletten

På trods af regn og blæst og kulde havde de godt indpakkede frivillige et par fornøjelige timer på standen på Bredgade fredag aften. Mange borgere kom forbi og de var meget interesserede. Mange gav deres besyv med i fohold til Bredgade - dog lykkedes det ikke...

Nyt fra Langå i Udvikling 6.5.2015

Nyt fra Langå i Udvikling 6.5.2015

På bestyrelsesmødet den 5. maj 2015 var det klart, at der er gang i mange aktiviteter, men også at ting tager tid, når statslige og kommunale institutioner skal spille sammen. Broen fra stationspladsen til Skovlyst bliver forsinket og kommer derfor ikke i 2015. Både...