Gruppen Gudenåens potentialer
Kontaktperson
– sammenhæng imellem by og natur
Gruppen har arbejdet for at skabe et udgangspunkt for naturoplevelser og friluftsaktivitet på Langå Borgerforenings arealer ved Skovlyst, hvor Langå Bådelaug har sit klubhus. Første etape blev indviet 8. december 2019 af borgmester Torben Hansen sammen med åbning af stibroen over jernbanen ved stationen.
Det har resulteret i et madpakkehus, hvor områdets natur og kulturhistorie formidles, en toiletbygning og et par bygninger med plads for Bådelauget og for den nystartede Langå Kajakklub. Ud i åen er der etableret flydepontoner til kajakker og kanoer og et par faste platforme, så også gangbesværede og handicappede kan fiske i Gudenåen. Det hele bindes sammen af en handicapvenlig sti fra Enghavevej langs åbrinken til Skovlyst og videre gennem Langå Egeskov til Skovlystvej.
Anden etape, der endnu ikke er finansieret, består primært af en ny marina.
Friluftsrådet, ELRO, LAG og Vindmøllerådet har bevilget midler til realisering af projektet ved Skovlyst.
Projektbeskrivelse for aktivitetscenter ved Gudenåen/Skovlyst i Langå
Siden opdateret 27.3.2020/gon