Søg

På cykel i Langå

Der er rig lejlighed til at bruge cyklen i og omkring Langå:

Til skolen
Der er cykelstier langs de to store veje til Langå skole – nemlig langs Gydevej og langs Randersvej.

Til, fra og omkring Langå
Ad regionalrute 29, “Gudenåstien”, kan man både komme til både Randers og Silkeborg. Mod Randers er den asfalteret indtil Stevnstrup, hvorefter den følger en grusvej. Det må være en Danmarks smukkeste cykelstier som den løber langs Gudenåen på kanten af Gudenådalen! Mod Laurbjerg og Silkeborg følger cykelruten den gamle jernbanelinie – den er asfalteret hele vejen.

Mod Randers:
Start på Mosevej i Langå, følg skiltene (“Gudenåstien 29”); slut ved Randers Regnskov. Fra Langå Camping cykler man ad Skovlystvej og skal blot krydse Væthvej skråt over til Mosevej.

Mod Laurbjerg og Silkeborg:
Kør ad Skovlystvej i Langå og over den gamle jernbanebro mod Laurbjerg og følg skiltene (“Gudenåstien 29”).

Cykelsti til Ulstrup – Bjerringbro – Tange/Energimuseet langs vej 525
Stien starter i Langå i rundkørslen ved Gydevej – Bredgade – Åbrovej. Fra Ulstrup til Bjerringbro er den kun et cykelspor langs vejen, derefter er der cykelsti resten af vejen til Energimuseet ved Tange. Vejen følger Gudenådalen, dvs. på der er stort set ingen bakker. Regionalrute 30 leder også til Bjerringbro og videre til Silkeborg, men her går turen op omkring Vellev.

Mere om cykling:

“Langå cykler” kampagne i 2015

Randers Cykelby

Randers Cykelby på Facebook: Op på jernhesten
Her kan man finde turforslag og arrangementer i hele Randers kommune.

Cyklistforbundet i Randers hjemmeside
På Facebook: forbeholdt medlemmer af Cyklistforbundet.

Sidst opdateret 8. marts 2020 /gn

På cykel i Langå