Foreningen Langå Miljøgruppe er din lokale miljøforening i den sydlige del af Randers Kommune, Langå by og dens opland.
Vi sætter fokus på miljøet gennem debat og engagement i lokale miljøforhold i en konstruktiv dialog med myndigheder. Foreningen vil tilstræbe at lave arrangementer og udflugter med et miljømæssigt indhold, som også ikke-medlemmer kan deltage i.
Vi har bidraget til at der blev lavet en cykelsti langs Gudenåen fra Langå til Randers – inkl. cykelbro over Nørreå.
Siden starten i år 2000 har vi skrevet mange høringssvar og derved forbedret Kommuneplaner, Affaldsplaner, Spildevandsplaner, Klimaplaner, Lokalplaner, Ressourceplaner, Trafikplaner, Stiplaner m.v. Derudover har vi afleveret mange læserbreve og bidraget til artikler i aviserne. Vi har de senere år været meget engagerede i “Langå i Udvikling”
Kontakt
Formand: Leif Mårtensson, Søvej 32, 8870 Langå, tel. 8646 2680; e-mail leifbo@me.com
Medlemskab: kr. 100,- pr. år
Se mere på foreningens hjemmeside: www.langaa-miljogruppe.dk
Siden sidst opdateret 5. marts 2020/ln