Søger du noget bestemt om Langå?

På cykel i Langå

Der er rig lejlighed til at bruge cyklen i og omkring Langå:

I Langå by
Cykelsti langs Gydevej, fra Ulstrupvej til Langå skole.
Cykelsti langs Randersvej, fra Egevænget til Langå skole.
Cykelsti langs Randersvej, fra Ulstrupvej til Egevænget, færdig forår 2016.

Til, fra og omkring Langå
Cykelsti 29
Cykelstien går fra Randers til Silkeborg; med videre forbindelse til Horsens og Grindsted. Stien er nu asfalteret hele vejen til Stevnstrup; den sidste etape til Randers er fortsat kun grusbelagt. Man kører langs med Gudenåen, med udsigt til både bakkerne og det utrolige fugleliv. Har man fiskekort, stiller man bare cyklen og går i gang – obs. kun på de afmærkede steder.
Mod Randers:
Start på Mosevej i Langå, følg skiltene; slut ved Randers Regnskov. Fra Langå Camping cykler man ad Skovlystvej og skal blot krydse Væthvej skråt over til Mosevej.
Mod Laurbjerg og Silkeborg:
Kør ad Skovlystvej i Langå og følg skiltene.

Cykelsti til Ulstrup – Bjerringbro – Tange/Energimuseet langs vej 525
Stien starter i Langå i rundkørslen ved Gydevej – Bredgade – Åbrovej. Fra Ulstrup til Bjerringbro er den kun et cykelspor langs vejen, derefter er der cykelsti resten af vejen til Energimuseet http://energimuseet.dk/ ved Tange. Vejen følger Gudenådalen, dvs. på der er stort set ingen bakker.

Mere om cykling

Randers Cykelby og Langå

“Langå cykler” kampagne i 2015

Randers Cykelby
Randers Cykelby på Facebook: Op på jernhesten
Her kan man finde turforslag og arrangementer i hele Randers kommune.

Cyklistforbundet i Randers hjemmeside
På Facebook: forbeholdt medlemmer af Cyklistforbundet.

Sidst opdateret 6. marts 2016/ln

På cykel i Langå