Byrådet i Randers stemte den 19. december 2016 for en bevilling på 2,5 mio. kr. til ”trætopbroen” ved Langå Station.

En gangbro over Langå Station har i mange år været et stort ønske hos Langås borgere. Borgerne i Skovlystkvarteret har skullet gå en lang omvej for at komme med toget og togrejsende kørestolsbrugere, gangbesværede og familier med barnevogne har været henvist til stejle trapper mellem spor 3/4 og spor 1/2.

Banedanmark går inden længe i gang med at etablere en bro til spor 3 og 4, men finansieringen af det sidste stykke til Skovlyst har ikke været på plads. Det er den nu: Med en bevilling på 2,5 mio. kr. fra Randers Kommune kan den sidste del af broen nu også realiseres.

Læs mere om broprojektet.